Vold og trusler på arbejdet
Alle arbejdspladser skal have lokale procedurer ift. vold og trusler på arbejdspladsen. Find inspiration til arbejdet med at udvikle disse lokale procedurer, samt værktøjer til hvorledes vold og trusler kan forebygges og håndteres i det daglige arbejde.
Abonnér
og dens undersider
I Viborg Kommune accepterer vi ikke vold og trusler mod ansatte. Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde. Men en gang imellem sker det alligevel, at en medarbejder bliver udsat for vold, trusler, slag eller overfald i forbindelse med sit arbejde.
I skal på din arbejdsplads, sammen med MED-udvalget og arbejdsmiljørepræsentanten, som en del af jeres lokale arbejdsmiljøhåndbog, udarbejde procedure for, hvordan I forebygger og håndterer vold og trusler i det daglige arbejde. Det er uanset, om medarbejderen:
- befinder sig på arbejdspladsen.
- er ude på en opgave hos en borger eller bruger.
- udsættes for arbejdsrelateret vold og trusler udenfor arbejdstid.
Sådan vurderer I risikoen for vold og trusler
Det er dit ansvar som leder at vurdere risikoen for, om der opstår voldsomme episoder så medarbejdere bliver udsat for vold og trusler i forbindelse med arbejdet.
Dialog med medarbejderne: I fællesskab vurderer I risikoen. Gennem dialogen får I overblik over, hvor og hvornår risikoen for voldsomme episoder er til stede, og om det giver anledning til, at I skal ændre arbejdspladsens retningslinjer, beredskabsplan eller andre procedurer.
Når vi er sammen om at vurdere risikoen for vold, skaber vi i fællesskab de bedste muligheder for tidlig indsats og den mindst mulige indgriben, så situationen ikke eskalerer. Det er til gavn for både borgere, medarbejdere og jeres kerneopgave.
Sådan arbejder vi med vold og trusler
Det er MED-udvalget, der udarbejder procedure for forebyggelse og håndtering af vold og trusler. Proceduren er en del af jeres lokale arbejdsmiljøhåndbog.
Inspiration og værktøjer til at forebygge vold og trusler
På Branche Fælleskab om Arbejdsmiljøs hjemmeside arbejdsmiljøweb.dk finder du publikationer, viden og værktøjer til jeres drøftelser og guide til at udarbejde retningslinjer for arbejdspladsen. En del af vejledningerne retter sig specifikt mod forskellige typer af arbejdspladser i kommunen.
Actioncard - print og hæng op
Hvad gør du, når en akut krise opstår? Hvordan er efterløbet efter en voldsom hændelse?
Kontakt
Renée Malthe Rinke Roldsgaard
HR og Arbejdsmiljø
Jakob Sandvei Severin
HR og Arbejdsmiljø