Vejledning til møde og rejseafregning
På din iPad eller PC kan du selv skal indberette møder og rejser, tabt arbejdsfortjeneste og vedhæfte eventuel dokumentation. Oplysningerne skal indsendes til Løn, som sørger for at godtgørelsen udbetales med næste lønkørsel, når du har færdigmeldt din indberetning.
Abonnér
og dens undersider
Du får brug for
Programmet Møde og rejseafregning er installeret på din iPad eller PC
Dokumentation i form af:
- mødelister for byråd og stående udvalg
- mødereferat eller protokol, hvor det fremgår, at du er anmodet om at deltage i et møde
- invitation til et møde, som administrationen beder dig om at deltage i
Opret ny rejseafregning

1 af 3
For at oprette en ny indberetning, skal du klikke på knappen NY AFREGNING nederst på det billede, der vises på skærmen, når du har åbnet app'en

Angivelse af knap i Improventos app til indberetning af tabt arbejdsfortjeneste
Tabt arbejdsfortjeneste
Hvis du har en ordning om tabt arbejdsfortjeneste, kan du indberette antal timer, som du ønsker godtgjort i Møde og rejseafregning.
Knappen finder du under Rejseoplysninger, når du har oprettet NY AFREGNING.
Du indtaster antal timer, du har brugt på mødet og afslutter med at klikke OK øverst til højre på indberetningsbilledet.
Klik igen på Gem, så du har en kladde af din indberetning.

Skærmdump fra Improventos app hvor du kan tilføje et bilag
Tilføj bilag
Du kan nemt tilføje et bilag til afregningen. Nederst på afregningsbilledet under Bemærkninger klikker du på Tilføj bilag.
Med det indbyggede kamera kan du tage et billede af dit bilag og få det tilføjet med det sammen. Klik på Tag billede eller hvis du allerede har taget et billede af dit bilag og gemt på enheden, så klikker du på Vælg fra billeder og tilføjer billedet derfra.
Tjek om billedet kan læses ved at trykke på Vis bilag.
Klik på Gem så bilagene bliver gemt i din kladde.
Gem og opret en kladde af din indberetning
Hver gang du har udfyldt et billede, er det en god ide at klikke på Gem, som er en af tre valgmuligheder øverst til højre på din skærm. Ved at bruge denne funktion oprettes/opdateres en kladde og du kan arbejde videre med din indberetning.
Trykker du Gem og luk gemmes din indberetning i mappen Kladder og programmet lukker ned.
Først når du færdigmelder din indberetning, kan Løn behandle dine afregning og sørge for, at du får udbetalt godtgørelse.
Find din kladde og færdigmeld din indberetning

1 af 3
For at færdigmelde din indberetning, skal du åbne programmet og åbne mappen Kladder ved at trække mappen ind fra venstre på skærmen.
Overblik over indberetninger

1 af 2
Ved at trække fra venstre på skærmen for at gå til hovedmenuen, kan du få et overblik over
- Kladder
- Færdigmeldte afregninger
- Attesterede bilag
- Indberettede kilometer
- Arkiverede afregninger
Kontakt
Niels Stisen Varnum
Løn og Personale




