Datatyper

Personoplysninger

Hvornår er data personlige?

Når data kan kædes sammen med en specifik person, betragtes det som personlige data/oplysninger.

Almindelige personoplysninger

Almindelige personoplysninger omfatter alle oplysninger, der ikke er klassificeret som følsomme personoplysninger.

Typiske almindelige personoplysninger:

  • Navn
  • Køn
  • Alder
  • Adresse
  • e-mailadresse

Derudover kan det være oplysninger om økonomi, skat, gæld, væsentlige sociale problemer, andre rent private forhold, sygedage, tjenstlige forhold, familieforhold, bolig, bil, eksamen, ansøgning, CV, ansættelsesdato og -stilling, arbejdsområde og arbejdstelefon.

Følsomme personoplysninger

Følsomme personoplysninger er:

  • etnisk baggrund (ikke nationalitet)
  • politisk overbevisning
  • religiøs eller filosofisk overbevisning
  • fagforeningsforhold
  • helbredsforhold
  • seksuel observans
  • biometriske data med henblik på entydig identifikation
  • genetiske data

Derudover bør straffedomme og lovovertrædelser også behandles som følsomme personoplysninger.

Fortrolige personoplysninger

Fortrolige oplysninger er en særlig kategori af oplysninger, hvor særlige beskyttelsesbehov kan have betydning.

Fortrolige oplysninger vil ofte være underlagt særregulering i anden lovgivning. Personnummer (CPR-nummer) er en fortrolig oplysning, der er særskilt reguleret i databeskyttelsesloven. 

Du kan læse mere om, hvordan du vurderer, hvilke oplysninger der er fortrolige i i-sikkerhedspolitikken under overskriften: Ofte stillede spørgsmål – Hvilke typer personoplysninger er der?