Indlæs dit OneDrive på computeren

Du kan se indholdet på dit OneDrive direkte i Stifinder og hurtigt gemme filer deri eller oprette nye mapper.

Du får brug for

At du har en licens, der giver rettighed til at kunne bruge Office-programmerne på en administrativ computer.

Find OneDrive

  • Tryk på Start/Windows nede i venstre hjørne.
  • Skriv onedrive.
  • OneDrive skulle gerne være markeret - tryk på Enter.

Log på

Et nyt vindue åbner.

  • Indtast din arbejdsmailadresse.
  • Tryk på Log på.
  • Læs siden og klik på Næste.
  • Tryk på Brug denne mappe.
  • Tryk på OK.
  • Tryk på Næste, indtil du har læst den sidste side.
  • Den sidste side spørger, om du vil have mobilapp. Tryk på Senere.
  • Klik på Åbn min OneDrive-mappe.

Stifinder åbner op i et nyt vindue og du kan se i mappestrukturen, hvor OneDrive har sin plads. Er nedenunder Hurtig adgang i venstre side øverst oppe.

Koden skal opdateres

Når du har skiftet kode til din administrative computer, skal du huske at logge på OneDrive for at opdatere koden.

  • Find og tryk på OneDrive nede i højre side af Proceslinjen.
  • Tryk på Log på og indtast den nye kode.

Så kan du igen synkronisere dine mapper, filer og OneNote-bøger i OneDrive.