Når andre tager billeder
Hvad nu, hvis pressen, forældre eller andre tager billeder? Læs her om reglerne.
Abonnér
og dens undersider
Ønsker pressen at tage billeder hos jer?
Skolen/institutionen skal altid være indforstået med, at der sker optagelser.
Er den fotograferede under 15 år, kræver det samtykke fra forældrene.
Det er pressens eget ansvar at overholde regler på databeskyttelsesområdet. Det er dog skolen/institutionen, som har børnene i sin varetægt under optagelserne, og det er vigtigt at bevare forældrenes fortsatte tillid.
Derfor kan foreslås følgende retningslinjer:
- Hvis pressen ønsker at optage harmløse situationsbilleder, f.eks. af børns leg på legepladsen, kan skolen/institutionen på forhånd orientere forældrene, så de kan reagere, hvis de ikke ønsker deres børn medvirker.
- Hvis pressen ønsker at interviewe et eller flere børn, skal pressen selv indhente et udtrykkeligt samtykke fra de pågældende børns forældre eller sikre sig, at journalisten selv gør det.
- Skolen/institutionen skal altid være opmærksom på, om der er børn, som under ingen omstændigheder må fotograferes. Det kan f.eks. være børn med adressebeskyttelse eller børn, hvor forældrene i øvrigt har nægtet samtykke til fotografering eller offentliggørelse af billeder af barnet.
Pressen må gerne fotografere/filme uden samtykke, hvis det er på frit tilgængelige steder som f.eks. gader, pladser, servicelokaler i åbningstiden som for eksempel Borgerservice eller biblioteket.
Ved ikke frit tilgængelige steder som private boliger, hospitaler, skoler og institutioner, skal pressen som hovedregel indhente samtykke fra den fotograferede.
Laver et filmselskab optagelser på en skole/institution, er det filmselskabets ansvar at indhente samtykke og overholde databeskyttelsesreglerne.
Regler for private billeder
Når elever, forældre eller andre pårørende tager billeder til privat brug af andre børn, forældre eller ansatte på en skole eller institution, kræver det ikke samtykke - heller ikke ved portrætfotos.
Vil de efterfølgende offentliggøre billederne for eksempel på sociale medier, er der ikke længere tale om privat brug, og kræver derfor samtykke. Det er den enkelte forældre, elev eller pårørende, som tager billederne/filmer, der har ansvaret for at indhente samtykke fra de fotograferede.
Kontakt
