Oplysningspligt
Når du tager billeder, skal du huske den skriftlige oplysningspligt.
Abonnér
Abonnér på denne side
og dens undersider
og dens undersider
Abonnér kun på denne side
Oplysningspligt betyder, at vi skriftligt skal gøre opmærksom på, når vi fotograferer – både i det daglige og ved større arrangementer som fx borgermøder eller events. Samtidigt skal vi skriftligt fortælle, hvordan vi behandler borgerens personoplysninger.
Her finder du en skabelon med teksten til oplysningspligten, som du kan tilpasse dine behov.
Ved arrangementer og events skal du opfylde oplysningspligten skriftligt:
- Send tekst om oplysningspligten i invitationen eller ved tilmelding.
- Skriv teksten om oplysningspligten på arrangementets hjemmeside eller andre steder, hvor det bliver omtalt, at der bliver fotograferet.
- Hæng altid plakater synligt op med teksten om oplysningspligten.
Gode råd, når du fotograferer
- Ved fx borgermøder eller lignende kan du ved mødets start mundtligt gøre deltagerne opmærksom på, at der vil blive tage billeder undervejs.
- Vær synlig, når du tager billeder. Lad evt. fotografen bære en fotografvest. Kommunikation har veste, I kan låne.
- Kan deltagerne undgå at blive fotograferet, ved fx at sætte sig i den ene side af lokalet, så gør opmærksom på det.
Dokumentation
Når du skriftligt giver de nødvendige oplysninger, skal du gemme et eksemplar af brevet, invitationen, mailen, plakaten eller andet. På den måde kan du dokumentere, at du har handlet ansvarligt i forhold til oplysningspligten.
Kontakt
