Tag billeder uden samtykke
Vi kan ofte tage billeder af personer uden at indhente samtykke – også af børn og ansatte. Skal du bruge samtykke finder du skabelon her
Abonnér
og dens undersider
Vi løser mange opgaver, hvor brug af billeder er helt almindeligt. Det betyder, at du ikke altid behøver at få samtykke fra de personer, som du tager billeder af. Det vigtige er, at du altid overvejer, hvad du skal bruge billederne til, så du er sikker på, at billedet ikke kræver samtykke.
Du behøver typisk ikke samtykke til billeder, der bliver brugt til
- At give indblik i dagligdagen til forældre/pårørende/ om aktiviteter i jeres institution ved at vise fotos på institutionens egne kanaler, fx opslagstavle, skærme, Aula mv.
- Dokumentation af det pædagogiske arbejde eller sagsbehandling.
- Private leverandører, så de kan løse deres opgave. Fx når du giver en taxichauffør et foto af børn, så han kan genkende dem, når han skal køre dem til og fra specialundervisning.
- Markedsføring og omtale af kultur- og fritidsarrangementer
- Omtale af arrangementer, hvor borgmesteren eller andre politiske repræsentanter er til stede
- Vejledning om kommunale tilbud og forhold, fx sundhedstilbud, kurser mv.
Selv om et billede ikke kræver samtykke, er det altid god stil at spørge, før du fotograferer.
Vær særligt opmærksom på følgende:
Når du fotograferer børn, unge eller udsatte og sårbare mennesker, skal du tænke dig grundigt om. Brug din sunde fornuft og tag kun ”harmløse” billeder. I Viborg Kommune beder vi om samtykke fra forældre eller værge på personer under 18 år.
Du må ikke tage billeder, der krænker, udstiller eller udnytter de fotograferede. Det handler om motiv, hvor billedet bliver brugt og i hvilken sammenhæng. Det betyder, at du ikke må bruge billeder med personer i afslørende og pinlige situationer eller med budskaber, som kan skabe problemer for de fotograferede.
Tager du billeder af personer, hvor de har en fremtrædende rolle (er i fokus) og bruger dem på internettet, Sociale medier, annoncer eller lignende, skal du som regel have samtykke.
Endelig skal du være opmærksom på vores oplysningspligt, når du tager billeder. Læs mere om oplysningspligt på Vicki.
Hvis du har brug for samtykke
Herunder kan du downloade en skabelon til et samtykke, som du kan rette til, så det passer dine behov. Print samtykket og få det skrevet under.
Hvordan du skal gemme det og foto kan du læse om på siden Opbevaring af foto og samtykke.
Ved større events som fx Snapsting eller Grønne Sammen, kan det være svært at bruge de skriftlige samtykker. Her kan du evt. bruge visitkort, når du tager nærbilleder af gæster/publikum.
Kontakt Vivi Sjøner på vs@viborg.dk, hvis du ønsker at vide mere om brugen af visitkort.
Læs mere på siden om Skyfish og gratis billeddatabaser.
Kontakt
