Brug håndværkerlisten, når du har en bygge- og anlægsopgave

Viborg Byråd har vedtaget, at bygge- og anlægsopgaver i størrelsesordenen 300.000 og 3 mio. kr. skal indkøbes ved at bruge håndværkerlisten, som består af virksomheder, der selv har tilmeldt sig listen og ønsker at komme i betragtning, når Viborg Kommune skal have løst mindre opgaver.

Sådan gør du

Når der opstår relevante opgaver, indhentes tilbud fra 3 virksomheder på håndværkerlisten som underhåndsbud med to lokale virksomheder og en virksomhed udenfor lokalområdet. Lokal forstås i denne sammenhæng som de tidligere kommunegrænser, samt at tilbudsgiver skal have en forretningsadresse i Viborg Kommune.

Opgaven tildeles som hovedregel den tilbudsgiver, der afgiver det billigste tilbud.

  1. Kontakt Ejendomme og Energi på mail: haandvaerkerlisten@viborg.dk med en kort beskrivelse af opgaven. De vil efterfølgende oplyse dig om, hvilke tre virksomheder du skal indhente tilbud fra.
  2. Når du har fundet ud af, hvem der skal udføre opgaven, skal du melde ind til Ejendomme og Energi, på ovenstående mail, hvem der vandt opgaven.

Næste gang du har en opgave, følger du ovenstående trin igen.

Formålet med håndværkerlisten

Håndværkerlisten skal sikre, at alle entreprenører og håndværksfirmaer i Viborg Kommune har mulighed for at deltage i prisindhentninger ved vedligeholdelsesarbejder samt mindre bygge- og anlægsopgaver.

Kom på håndværkerlisten

På Viborg.dk kan virksomheder tilmelde sig håndværkerlisten og komme i betragtning, når Viborg kommune skal have løst mindre opgaver.

Spørgsmål til håndværkerlisten

Hvis du har spørgsmål til håndværkerlisten, kontakt Ejendomme og Energi.