Jeg skal købe ind

Når du køber ind for Viborg Kommune, er der nogle varer og tjenesteydelser, som er omfattet af indkøbsaftaler. Disse varer og tjenesteydelser kan du finde information om i Tellis, og nogle af varerne kan du e-handle.

I Viborg Kommune skal du handle via e-handelssystemet Tellis. (eksternt link)

Alle har mulighed for at se vores aftalevarer og indkøbsaftaler i Tellis, men det kræver rettigheder før du kan bestille varer.
Vær opmærksom på at bl.a. ydelser ikke kan søges frem som en vare i shoppen, men de skal findes under indkøbsaftaler.

Alt hvad der kan e-handles i Tellis, skal e-handles i Tellis.
Direktionen i Viborg Kommune

Indkøbsaftaler

Viborg Kommune har indkøbsaftaler på mange områder, som vi er forpligtede til at bruge.

Nogle af aftaleleverandørerne har vi kun aftale med på enkelte produktgrupper, og ikke hele deres sortiment.
Som eksempel kan det nævnes, at vi har en aftale med en leverandør på telefoner, men tablets skal handles ved en anden leverandør, selvom begge leverandører forhandler både telefoner og tablets.   

I videoen herunder kan du se mere om, hvorfor og hvordan man laver indkøbsaftaler. (2 min).

De aktuelle indkøbsaftaler kan ses i Tellis (eksternt link), som er Viborg Kommunes e-handelssystem.

Indkøbsaftaler i Viborg Kommune

Hvorfor og hvordan man laver indkøbsaftaler (2 min.)

Hvorfor handler vi i Tellis?

Vi sparer tid

Vi sparer tid på at undersøge mulighederne på markedet, bl.a. i forhold til hvor vi kan få den bedste pris. Derudover sparer vi også tid på bestillingen, modtagelsen og faktureringen, da Tellis samler hele processen og automatiserer en del af den. Den tid vi sparer ved at bruge Tellis, kan vi bruge til andre ting end indkøb.

Udgifter forbundet med et indkøb

En anden kommune har regnet på hvad det koster at foretage et indkøb. Det er de udgifter der er forbundet med indkøbet, udover selve varens pris, timeløn, kørsel, administration og den slags.

- Køb i butik: 330 kr. pr. indkøb
- Køb via telefon eller mail: 175 kr. pr. indkøb
- Køb via e-handel: 90 kr. pr. indkøb

Vi sparer penge og sikrer kvalitet

Når vi køber ind via Tellis sikrer vi desuden, at vi køber varer, som vi har aftale på, ved den korrekte leverandør og til den korrekte pris, samt at kvalitetskrav, miljøstandarden mv. overholdes.

Alle har adgang

I vores indkøbssystem Tellis er det muligt for alle med en administrativ adgang at se alle vores indkøbsaftaler. Hvis du skal bestille varer i systemet, skal du have rettigheder til Tellis via SBA.

Skal du ikke selv bestille, kan du nemt finde den varer du ønsker, og give din bestiller besked om hvilken varer du mangler.

Regler og lovgivning om udbud og indkøb

Som offentlig myndighed er vi underlagt regler for køb af varer og tjenesteydelser.

Når et udbud er gennemført, indgås kontrakt med en eller flere leverandører. Efter kontraktindgåelse, er Viborg Kommune forpligtet til at benytte den pågældende aftale.

De gældende regler på området er hhv. udbudsloven og tilbudsloven. Hvis man samlet set i hele kommunen køber en given varegruppe eller tjenesteydelser for mere end 1.600.000 i en kontraktperiode skal købet annonceres offentligt. Varen/ydelsen skal i "Udbud".

Tilbudsindhetning

Foretages et køb for under 1,6 mio. kr., bør du følge processen for en tilbudsindhentning

Kontakt