Administrativ medhjælper
Før et valg skal der findes et antal administrative medhjælpere, som skal ud på et afstemningssted for at hjælpe til med at afvikle valget og til fintælling dagen efter valget.
Abonnér
og dens undersider
Du kan hjælpe på flere måder
Som administrativ medhjælper, skal du kunne træde til på en af følgende måder:
- som administrativ hjælper på valgdagen og til fintælling
- kan indkaldes ved afbud lige op til valgdagen (afløser)
- være standby ved afbud på selve valgdagen (afløser), hvilket kræver, at du kan rykke ud med kort varsel til et af de 16 afstemningssteder i kommunen
For din hjælp modtager du
- fuld forplejning på valgdagen og til fintælling
- et honorar svarende til en valgdiæt
Der udbetales IKKE godtgørelse til transport.
Afbud på valgdagen
Skulle du blive syg eller lignende på valgdagen, skal du melde afbud til afstemningslederen eller sekretæren for afstemningsstedet.
Brevstem før valget
Skal du ikke være på det afstemningssted, hvor du selv skal stemme, kan du brevstemme i Borgerservice på rådhuset.
Information fra afstemningslederen
Som administrativ medhjælper vil du modtage information fra afstemningslederen for det afstemningssted, hvor du skal hjælpe til.
Her er samlet nogle af de mere generelle informationer:
- skal du deltage hele dagen på et afstemningssted, skal du kunne møde ind senest kl. kl. 7.00.
- optællingen af stemmesedler forventes afsluttet senest kl. 22.00 hvor efter du kan tage hjem.
- fintællingsdagen starter med kaffe og rundstykker fra 8.30.
- fintællingen forventes at være afsluttet inden kl. 15.00.
- ingen deltagere i valghandlingen må forlade valgstedet før optællingen er godkendt. Det gælder både på valgaftenen og til fintællingen.
- parkering ved afstemningsstedet på valgdagen skal ske så lang væk som muligt fra indgangen.
Afstemningslederen vil sende dig aktuelle vejledninger om valget, som du bør gennemlæse inden valgdagen/fintællingsdagen.