Handicappedes fortrinsret til ledige stillinger

Der gælder særlige regler for handicappede, som søger ansættelse ved Viborg Kommune. Se, hvad du som leder skal være opmærksom på, når du indkalder kandidater til samtale, ansætter og giver afslag.

Når du indkalder til samtale

Du skal altid indkalde en handicappet ansøger til en personlig ansættelsessamtale, hvis:

  • Jobcentret retter henvendelse om en ansøger til en ledig stilling
  • Ansøgeren i ansøgningen gør opmærksom på fortrinsadgang

Ansøgerne skal derudover opfylde de formelle uddannelseskrav for stillingen for at skulle indkaldes til samtale.

Ved ansættelse

Ved ansættelse af ansøgere med fortrinsadgang anvendes samme procedure som ved øvrige ansættelser.

Ved afslag på ansættelse

Ansætter du en medarbejder, der i forvejen er ansat i Viborg Kommune, kan den handicappede meddeles afslag på stillingen.

I øvrige tilfælde skal du sende en redegørelse og gennemføre en forhandling med den handicappede ansøgers hjemkommune, før du kan give afslag til den handicappede, og før du besætter stillingen.

Se fremgangsmåden i boksen herunder.

 

Kontakt