Tjek jobbanken, før du slår en ledig stilling op (omplacering)

Inden du kan opslå en ledig stilling, er du som leder forpligtet til at undersøge, om der er medarbejdere i den centrale jobbank, der kan komme i betragtning til den ledige stilling. Hvis du er leder på skole- eller dagtilbudsområdet vil der også være en lokal jobbank, som du skal kontakte.

Inden du opslår en ledig stilling

Inden du opslår en ledig stilling er du som leder forpligtet til at undersøge, om der er opsagte medarbejdere, der kan varetage stillingen:

  • Orienter dig i den centrale jobbank (se listen her på siden)
  • Hvis du er leder på skoleområdet eller dagtilbudsområdet: Kontakt den lokale jobbank på dit direktørområde 

Hvis der er medarbejdere i den lokale og/eller den centrale jobbank, skal du indkalde dem til samtale, inden du slår den ledige stilling op. Er der ingen mulige kandidater til stillingen, kan du slå den ledige stilling op.

Orientér dig i den centrale jobbank

Der er i øjeblikket følgende faglige profiler, der afventer omplacering:

  • Psykiatrisk og relationel fysioterapeut
  • Teknisk servicemedarbejder, specialarbejder eller andet forefaldende arbejde, 10 timer ugentligt
  • Administrativ medarbejder

Hvis du har et jobmatch til en medarbejder i den centrale jobbank, eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er et match, kan du kontakte Annette Sandvig Nielsen eller Elly Frederiksen Lund fra Personale og Organisation.

Kontakt den lokale jobbank på dit område

Hvis du er leder på skoleområdet eller dagtilbudsområdet, er der også en lokal jobbank på dit område. Inden du slår en ledig stilling op, skal du undersøge om der er medarbejdere til omplacering i den lokale jobbank (den lokale jobbank indeholder kun medarbejdere, der i forvejen er ansat inden for området).

Direktørområde

Kontaktperson

E-mail

Telefon

Børn & Unge - skoleområdet (lærere, pædagoger m.fl. - DLF, BUPL, FOA)

Henny Nielsen, Sekretariatet

hen@viborg.dk

87 87 10 77

Børn & Unge - Dagtilbud (pædagoger, pædagogisk personale m.fl. – BUPL, FOA)

Trine Glerup Karlsen, Sekretariatet

tkar@viborg.dk

87 87 10 83

Hvad er du som leder forpligtet til i forhold til omplacering af medarbejdere?

Som leder i Viborg Kommune er du forpligtiget til, forinden der opslås nye stillinger, at afsøge, om der er fastansatte medarbejdere, der er afskediget som følge af opgavebortfald eller lignende.

  • Forpligtelsen til omplacering gælder frem til fratrædelsestidspunktet: Hoved-MED har besluttet at forpligtelsen til omplacering medarbejdere, der er opsagt med begrundelse i opgavebortfald eller lignende, er gældende frem til fratrædelsestidspunktet.
  • Pligten til omplacering beror på en konkret vurdering i den enkelte situation: Omplacering sker under forudsætning af, at den ansatte har eller kan og vil erhverve de for den nye stilling nødvendige kompetencer og færdigheder. Det vil altså bero på en helt konkret vurdering i den enkelte situation, om der er mulighed for og dermed pligt til omplacering.

Se Notat om praksis for omplacering af medarbejdere (pdf), som senest er opdateret og godkendt af Hoved-MED i marts 2022.

Kontakt