Kompetenceudvikling på skoleområdet
Kompetenceudviklingen skal sikre fagligt bæredygtige skoler og understøtte målene i Sammenhængsmodellen og rammesætningen Forskellige i Fællesskab samt intentionerne bag folkeskolereformen.
Abonnér
og dens undersider
På skoleområdet har vi fokus på, at ledere og medarbejdere er kompetente til de opgaver, der fremadrettet skal arbejdes med på skolerne, herunder opgaven i forhold til fuld linjefagsdækning og pejlemærkerne i Børn & Unge:
- Flere skal have en ungdomsuddannelse
- Færre føler sig ensomme
- Flere er fysisk aktive
Kompetenceudviklingen skal sikre fagligt bæredygtige skoler, understøtte målene i Sammenhængsmodellen og rammesætningen Forskellige i Fællesskab samt intentionerne bag folkeskolereformen om at:
- Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan
- Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
- Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
Tilgangen til kompetenceudvikling er, at den sker i vidt forskellige sammenhænge, som alle skal benyttes i udvikling af skolerne både på organisations-, ledelses-, team- og individniveau. Kompetenceudvikling skal i denne sammenhæng forstås bredt, fx som formel kompetencegivende efter- og videreuddannelse, kursusaktiviteter, deltagelse i netværk, videndeling, sparring, evaluering, refleksion og gennem opgaveløsningen og træning i praksis.
Forvaltningen betaler kursusudgiften til centralt tilrettelagte undervisningsforløb, KiU-fag, og de fulde linjefag.
Undervisningskompetence i fagene
I 2025 skal målet om fuld kompetencedækning i undervisningsfagene være opfyldt. Vi skal i kommunen sikre, at 95% af alle timer i 2025 varetages af en lærer med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. De 95% omtales som ”fuld kompetencedækning”, og dette gælder alle fag og alle klassetrin.
Lokalt har vi udviklet et samtalemateriale i et samarbejde mellem skoleledere, lærerkreds og forvaltning. Materialet skal understøtte dialogen mellem medarbejder og skoleledelse i forhold til afklaring af undervisningskompetence. Det består af tre elementer:
- En guide, der fortæller hvorledes materialet tænkes anvendt
- Selve samtalematerialet, der munder ud i en efteruddannelsesplan for den enkelte lærer
- Et statusdokument, som læreren kan bruge i ansøgningssammenhænge
Dialogen om afdækning af undervisningskompetencer er en del af den proces, der fører frem til, at vi i 2025 har fuld kompetencedækning på skolerne i Viborg Kommune. Processen kan beskrives med følgende trin:
- Dialogen mellem medarbejdere og skoleledelse
- Tilbagemelding til forvaltningen om behov
- Udarbejdelse af en plan for kurser og uddannelse i fagene frem mod 2025
Netværk på skoleområdet
Formålet med netværk på skoleområdet er at understøtte læring og videndeling på tværs af skolerne, samt understøtte rammesætningen om mere samarbejde på tværs, som dette er beskrevet i Forskellige i Fællesskab.
Formålet med netværkene er, at:
- Understøtte skolens ledelser og det pædagogiske personale i at blive så dygtige, de kan
- Understøtte dialogiske inddragende processer
- Understøtte lærende, videndelende og udviklende processer på tværs af skolerne i Viborg Kommune
- Kvalificere beslutninger
Der arbejdes med flere typer af netværk.
Skoleledernetværk
Skolelederne mødes i seks faste ledelsesnetværk, hvor der udvikles på den undersøgende tilgang til videreudvikling af god ledelsespraksis. Formålet er at udvikle fælles sprog om ledelse og understøtte det ledelsesmæssige arbejde med læring og progression.
Du finder referater fra skoleledernetværk her.
Vejledernetværk
Her mødes læsevejledere, matematikvejledere, AKT-vejledere, materialevejledere, KLC-ambassadører, ordblindevejledere og vejledere i dansk som andetsprog (DSA) i et fast netværk faciliteret af fagkonsulenter fra forvaltningen. Vejlederne mødes fast fire gange om året.
Rammen for vejledernetværkene og dagsorden og referater deles via skolebordet
Kontakt
