Tæl skridt
I Viborg Kommune har vi to årlige kampagner - om foråret og efteråret - hvor vi som kollegaer tæller skridt sammen. Dansk Firmaidræt står bag den overordnede kampagne, som afholdes fire gange om året, og I kan tilmelde jer på www.taelskridt.dk.
Abonnér
og dens undersider
Tilmeld jer på taelskridt.dk
Tilmelding sker ved Dansk Firmaidræt på www.taelskridt.dk.
Alle hold fra Viborg Kommune skal sætte "VIB" efter holdnavnet, så det er muligt at udtrække holdene. Når I registrerer jer sådan, dyster I mod andre kollegaer i Viborg Kommune i de 14 dage, kampagnen løber.
Prisen varierer efter hvor mange gange I deltager om året.
Vind fede præmier
Jeres hold har mulighed for at vinde en lang række forskellige præmier fra Tæl Skridt ved hver af de fire årlige kampagner.
Derudover sponserer Viborg Kommune en lækker præmie til det aktive udeliv to gange årligt - i forårs- og efterårskampagnerne. Præmien går til det Viborg Kommune-hold, der får flest skridt på kontoen. Det heldige vinderhold bliver udtrukket, når kampagnen er slut.

Registrér skridt - al bevægelse tæller
AL bevægelse tæller, når I skal omregne jeres bevægelser til skridt på Tæl Skridts motionsomregner.
Få kreative idéer til, hvordan I kan få skridt på kontoen i plakaterne herunder, som I kan hænge op på jeres arbejdsplads. Find også masser af inspiration til, hvordan I kan dyrke sammenholdet gennem bevægelse i flere af Tæl Skridts plakater og mailudkast på taelskridt.dk.

Vidste du, at I kan booke walk'n'talk-møder i Outlook?
Når du og dine kollegaer deltager i Tæl Skridt, har I mulighed for at indføre en gående mødeform, hvor I inviterer hinanden til walk'n'talk-møder i stedet for at sidde i et mødelokale. Du booker det som alternativ til et mødelokale i Outlook.
Få inspiration til at tælle skridt fra tidligere deltagere på www.taelskridt.dk
Hent plakater til din arbejdsplads
Få inspiration til, hvordan I kan omregne al bevægelse til skridt. Print plakaterne og hæng dem op på arbejdspladsen.
Vinderne af Tæl Skridt i forårskampagnen 2023
Kontakt
