Feriebolig i Skærbækcentret

Storegade 46, 6780 Skærbæk

Huset indeholder

  • To soveværelser med 2 enkeltsenge i hver og et badeværelse. Over værelserne er der en hems med 3 madrasser til børnene.
  • 1 badeværelse
  • Køkken-alrum med lænestole, sofa og spisebord.

Husets inventar

  • TV og gratis wifi
  • Terrasser med solvogne og havemøbler
  • Opvaskemaskine, køl/fryser, mikroovn, kaffemaskine samt støvsuger.

Adgang til Centeret

Der er fri adgang til badelandet, fitnesscentret og legelandet i åbningstiderne her. Der er også mulighed for at booke en badmintonbane i en af aktivitetshallerne – uden beregning.

Her er også 8 bowlingbaner, fitnesscenter og 2 store sportshaller hvor der er mulighed for at spille badminton, hockey m.m. I feriecentret er der ligeledes møntvask med tørretumbler.

Udenfor er der en stor legeplads, multibane, petanquebane, bålplads, tennisbaner og store grønne arealer.

Skærbækcentret samarbejder med Tønder Golfklub og Ribe Golfklub og der kan købes greenfee gennem centret.

Det skal du medbringe

  • Sengelinned (der er dyner og puder til 7 personer i huset)
  • Håndklæder, viskestykker og karklude
  • Toiletpapir, køkkenrulle og affaldsposer
  • Underholdning

Afbestilling

Depositum på 300kr. skal indbetales indenfor 2 timer, hvis man vil beholde sin booking. Der er ingen fortrydelsesret. Afbestilles senere end 5 uger før lejeperiodens start, skal det fulde beløb betales.

Force Majeure

Feriefonden kan ophæve lejeaftalen uden varsel, såfremt ferieboligen pga. skade eller anden tvingende omstændighed ikke kan stilles til rådighed som aftalt. Feriefonden er i så fald ikke erstatningspligtig udover indbetalt leje.

Ved ankomst

Ved ankomst modtager du nøglen i centrets reception. Kontakt centret hvis du forventer at ankomme uden for åbningstiden.

Erstatningsansvar

Skade forvoldt af lejer eller gæster på ferieboligen inkl. inventar påhviler lejer.
Skader meddeles til receptionen. 

Lejer

Skal være ansat ved eller pensioneret fra Viborg kommune, og skal være deltager på turen. Lejeretten er personlig og må ikke overdrages til andre.

Lejemål

Lejemålet begynder kl. 15.00 på den første lejedag og afsluttes kl. 10.00 på sidste lejedag

Mangler/små reparationer

Kontakt receptionen.

Rengøring

Rengøring er IKKE inkluderet i lejen. Kan tilkøbes ved henvendelse til centret.

Husdyr

Husdyr kan medbringes mod gebyr. Se mere på centrets hjemmeside

Ved afrejse

  • Foretag rengøring af boligen.
    Er der tilkøbt rengøring skal huset efterlades i opryddet stand og lejer skal selv foretage køkkenopvask og tømning af køle- og fryseskab samt skraldespande inden afrejse.
  • Nøgler afleveres i receptionen
  • Afregne strøm evt. hund og sengelinned.

Ordensregler

  • Huset er røgfrit
  • Tag hensyn til naboerne

Tilsyn

Lars Lauridsen, tlf.: 87 87 89 17