Feriebolig i Skagen

Sommerhuset ligger på Skagen Strand feriecenter, Tranevej 108, Hulsig, 9990 Skagen, hus 58.

Huset indretning

Huset er på 72 m2 i 2 plan, med gang, badeværelse med brus, 1 soveværelse, samt stue i åben forbindelse med køkken. 1 sal med 1 soveværelse, + åben hems.

(Huset er til max. 5 personer inkl. baby op til 3 år.)

Husdyr og rygning er ikke tilladt i lejligheden.

 

Transport og parkering

Parkeringen er tæt på huset, eller kommer du med tog til Hulsig station, ligger den lige udenfor centret.

 

Husets inventar

  • Møbler og sovepladser med dyner og puder til en familie på op til 5 personer, samt 1 baby op til 3 år.
  • I køkkenet er der køleskab med lille fryser, opvaskemaskine, kaffemaskine, elkedel, ovn, kogeplade, emhætte m.m. samt nødvendigt køkkengrej og service.
  • Rengøringsartikler/midler m.m. er under trappen, samt i skabet overfor i køkkenet.
  • Der er radio, Tv samt WIFI i huset. Kode er på et billede i gangen.

 

I skal selv medbringe

Sengelinned/lagen (alle 5 sengestørrelser er 90X200) + babydyne lagen til babysengen, håndklæder, viskestykker, karklude, toiletpapir m.m. og evt. underholdning/spil m.m.

 

Afhentning af nøgle

Nøglen skal hentes i Feriecentrets reception. Kommer I sent, vil nøglen ligge i en kuvert lige inden for i receptionsindgangen.

 

Information om Skagen Strand Feriecenter

Se på www.skagenstrand.dk eller https://viborg.bookhus.dk

Henvendelse til receptionen kan ske på tlf. 98 48 72 22 eller mail reception@skagenstrand.dk

 

Afbestilling

Depositum på 300kr. skal indbetales indenfor 2 timer, hvis man vil beholde sin booking. Der er ingen fortrydelsesret. Afbestilles senere end 5 uger før lejeperiodens start, skal det fulde beløb betales.

 

Force Majeure

Feriefonden kan ophæve lejeaftalen uden varsel, såfremt ferieboligen pga. skade eller anden tvingende omstændighed ikke kan stilles til rådighed som aftalt.

Feriefonden er i så fald ikke erstatningspligtig udover indbetalt leje.

 

Erstatningsansvar

Skade forvoldt af lejer eller gæster ved ferieboligen incl. inventar, påhviler lejer.

Ødelagt service købes - evt. i receptionen inden afrejse. Skader på inventar meddeles til feriefonden@viborg.dk eller brm@viborg.dk. 

Lejer

  • Lejeren skal være ansat ved, eller være pensioneret fra Viborg Kommune, og skal være deltager på turen.
  • Lejebeviset skal medbringes.
  • Leje er personligt og må ikke overdrages til andre.

 

Lejemålet

Lejemålet begynder kl. 12.00 på den første lejedag og afsluttes kl. 11.30 på sidste lejedag. Lejeprisen er inkl. lys og varme, samt badelandet i centret.

 

Rengøring

Skal foretages af lejer inden afrejse og bedes udført omhyggeligt af hensyn til den næste lejer.

 

Ved afrejse

Huset aflåses, alle vinduer skal være lukket og alle varmepanelerne stilles på 21 grader. (Radiatorerne bør ikke røres, da varmen kun kan styres via varmepanelerne.)

Nøgler samt badekort, afleveres i receptionen. Evt. akutte problemer: Se i mappen, som står i reolen i stuen, eller spørg i Centerets reception.

 

Klager

Ved klager til feriefonden over konstateret ødelagt inventar eller manglende rengøring ved ankomsten til boligen, (med foto dokumentation som vedlægges) vil klagen blive forelagt forrige lejer, som er ansvarlig for at aflevere boligen i pæn og hel tilstand. Ved konstateret manglende rengøring vil lejer blive opkrævet et gebyr på 1000 kr.

 

Gæstebogen

Den er til de gode oplevelser som i har haft og evt. ønsker, så næste lejer kan se hvad der er godt at opleve. Meddelelser til Feriefonden bedes meddelt direkte til fonden, den ansvarlige for huset eller til Fællesstaben, da bestyrelsen ikke har mulighed for selv at læse dem i bogen, før næste tilsyn. (Tilsyn 4 gange årligt)