Anmeld nye tillidsvalgte - MED medlemmer, AMR og TR
Personale og Organisation skal have besked, når der vælges nye MED-medlemmer, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter. Hvis du bliver valgt som TR, skal du også anmelde det til din faglige organisation.
Abonnér
og dens undersider
Sådan anmelder man, valg af nyt MED-medlem
Når der vælges et nyt medlem til et MED-udvalg skal man udfylde "Blanket til indmeldelse eller udmeldelse af MED-medlem".
Husk også at udfylde en blanket, når et MED-medlem stopper i et MED-udvalg.
Anmeldelsen sikrer at Viborg Kommune altid har et opdateret overblik over MED-organisationen og at oplysningerne fremgår af Vicki.
Du får brug for følgende oplysninger på den person, du vil foretage indberetning for:
- Fulde navn
- Hvilket eller hvilke MED-udvalg personen er valgt ind i
- Hvilken rolle vedkommende har i udvalget/-ene
Husk også at udfylde en blanket om udmeldelse for den person som vedkommende eventuelt afløser
Sådan anmelder man valg af ny AMR og/eller TR
Når der vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant (AMR) eller en ny tillidsrepræsentant (TR/FTR) skal lederen have besked.
Lederen skal godkende valget og sikre at der bliver givet besked til Personale og Organisation om valget, ved at udfylde "Blanket til anmeldelse af arbejdsmiljørepræsentant (AMR eller tillidsrepræsentant (TR/FTR)
Husk også at udfylde blanketten for alle, der træder ud af rollen, som AMR eller TR/FTR.
Anmeldelsen af arbejdsmiljørepræsentanter sikrer at Viborg Kommune altid har et opdateret overblik over arbejdsmiljøorganisationen samt at oplysningerne fremgår af Vicki.
Anmeldelsen af tillidsrepræsentanter sikrer at Viborg Kommune har et overblik over de valgte tillidsrepræsentanter i Kommunen, samt hvem de har forhandlingskompetence .
Er du medlem af en faglig organisation
Hvis du er medlem af en faglig organisation, anbefaler vi, at du melder valget til AMR til den faglige organisation.
Du skal som nyvalgt TR ligeledes give besked til din faglige organisation om valget. Det kan du med fordel gøre ved at gemme og sende den udfyldte blanket til den faglige organisation, som efterfølgende med udgangspunkt i de samme oplysninger officielt skal anmelde valget til Viborg Kommune.
Du for brug for følgende oplysninger på den du vil foretage indberetningen for:
- Fulde navn
- E-mailadresse
- Ved anmeldelse af AMR - Hvilket område AMR er valgt for
- Ved anmeldelse af TR/FTR - Faglig organisation, dækningsområde og afdelinger samt om TR/FTR har forhandlingskompetence
Hvis den valgte AMR eller TR/FTR også er medlem i et eller flere MED-udvalg, skal skemaet til indberetning af MED-medlemmer også udfyldes.
Kontakt

Karsten Nørskov Andersen
Løn og Personale