Information til nye medarbejdere
Her har vi samlet nogle af de vigtigste informationer til dig som er nyansat i Jobigen Viborg.
Abonnér
og dens undersider
Velkommen til din nye arbejdsplads
Det er vigtigt for os, at du som ny medarbejder føler dig taget godt imod.
Er der noget du er i tvivl om, er du altid velkommen til at kontakte din nærmeste leder eller dine kollegaer.
Kontaktperson
Alle nyansatte i Jobigen Viborg har tilknyttet en kontaktperson de første måneder af ansættelsen.
Din kontaktperson vil hjælpe dig med at besvare de spørgsmål der kan opstå undervejs.
Fælles introduktionsmøde
Der afvikles regelmæssige introduktionsmøder på Rådhuset. Møderne varer én time, er obligatoriske og gælder alle nyansatte medarbejdere.
Interne workshops i Jobigen Viborg
- Workshop, Vitalisering og motivation: På workshoppen vil du og dine kolleger blive introduceret til Jobigen Viborg´s pædagogiske platform. Du kan læse mere om workshoppen her.
- Workshop, Introduktion til Aktionslæring: Hvis du er ny medarbejder eller synes du trænger til at få styrket dine kompetencer i forhold til at være en del af en aktionslæringsgruppe, så vil dette intromøde være noget for dig.
Særlige aftale og retningslinjer
Det er vigtigt at du som nyansat kender til vores særlige aftaler.
Det er også vigtigt at du kender til vores retningslinjer for arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø er et fælles ansvar og det forventes at vi alle tager del i denne opgave.
Du finder vores arbejdsmiljøhåndbog i Teams.
GDPR
Retningslinjer for håndtering af personfølsomme oplysninger (GDPR) er den enkeltes ansvar.
Ambulancebrev/nødkuvert
Et ambulancebrev er et sted, hvor du som medarbejder kan skrive kontaktoplysninger på pårørende og andre relevante oplysninger. Oplysningerne bruges kun, hvis der opstår alvorlige situationer, hvor ledelse eller kolleger vurderer, at der er behov for at kunne komme i kontakt med din familie eller andre pårørende.
Du skal printe ambulancebrevet og udfylde det med så mange oplysninger som muligt. Brevet er fortroligt og bliver opbevaret på en reol i administrationen. Du bedes aflevere det udfyldte brev i en kuvert påført dit fulde navn og afdeling til administrativ medarbejder Inger Slumstrup.
Sociale arrangementer
Hos Jobigen Viborg afholder vi en fælles sommerfest. Derudover arrangerer personalet løbende små arrangementer.
Du har også mulighed for at melde dig ind i vores personaleforening.