Den gode historie

En ung mand flyttede til Viborg med en drøm om Animation Workshop og et job som handicaphjælper. Han havde en afbrudt uddannelse bag sig og også både psykiske problemer og et tidligere misbrug med. Han mistede sit job grundet fysisk sygdom og søgte herefter om uddannelseshjælp.

Den unge mand kom på Jobspor, og her arbejdede jobkonsulenten på at finde et arbejdsområde, som kunne harmonere med den fysiske sygdom, som havde gjort ham arbejdsløs. Der var opture og nedture i processen, for de gamle psykiske problemer fyldte stadig en del. Medarbejderne på jobcenteret lyttede til borgeren, men fastholdt også troen på, at han kunne klare sig på arbejdsmarkedet.

Undervejs fik borger en erhvervsmentor, og det blev nyttigt, da der kom nogle ordinære timer. Borger blev angst dagen inden, han skulle starte i det nye job, og da det var en søndag, kunne jobcenteret ikke nås. Det kunne mentor, som fik givet borger mod på at møde op.

Den fysiske sygdom blev gradvist bedre, og borger havde i perioder forskellige ordinære deltidsjobs herunder som corona-hjælper i en institution. Kontakten med mentor og med arbejdsmarkedet gav sammen med borgers personlige udvikling mod på en uddannelse med bedre jobmuligheder, og borger starter nu på uddannelse som bygningsingeniør.

En borger blev voldsomt ramt af en hjernerystelse tilbage i folkeskolen. Hun fik som 26 årig et ressourceforløb, hvor hun især følte sig meget hjulpet af forløbet på Kompleks smertehåndtering. Her oplevede hun en stor faglighed omkring netop hendes problemstillinger, og hun fik lov at tage de små fremskridt, som det var muligt for hende at tage.

Borger har været i flere forskellige praktiker, og især en praktik ved boligselskabernes fællessekretariat var en øjenåbner for hende i forhold til, hvilken uddannelse der var rigtig for hende.

Først turde hun kun gå i gang med en praktik inden for ufaglært arbejde, men hen ad vejen kom troen på, at hun kunne noget mere. Hun var taknemmelig for en kort forlængelse af ressourceforløbet med den støtte det kunne give hende.

I den sidste praktik i ressourceforløbet kom hun op på 25-30 timer om ugen, og selvom hun er træt, når hun kommer hjem, så ved hun, at hun nu er på rette hylde. Hun har fået de redskaber, der skal til, for at hun kan få en hverdag til at hænge sammen.

I 2015 blev der talt fleksjob og førtidspension. I dag taler hun om uddannelse og ordinært arbejde. Hun starter på første del af sin uddannelse til 1. september, har fået elevplads og er klar.

Det startede med et branchebesøg fra jobcenteret den 21.2.2019. Efter mødet med arbejdsgiver kontaktede medarbejderen en kollega i fleksjobteamet, fordi hallen kunne bruge nogle til rengøring på få timer.

12.3.19 var jobkonsulenten fra fleksjobteamet derude første gang. I alt har denne medarbejder været ude i hallen over 20 gange ifølge jobcenterets virksomhedsdatabase.

Dette har siden 1.5.19 resulteret i følgende 9 fleksjobansættelser:

• 2 i rengøring
• 1 til markedsføring
• 2 til grøn service
• 4 til cafeteria

Foruden dette blev der ansat en fleksjobber som teknisk servicemedarbejder i sommeren 2018.

God arbejdsplads

Der er flere nuancer i, hvorfor det er lykkes med så mange fleksjobs. Dels er det en rigtig god arbejdsplads med en halinspektør i spidsen, hvor trivsel for personale og brugere betyder rigtig meget. Dels har samarbejdet mellem jobcenteret og halinspektøren været fremragende, og hallen har været klar til at tage et stort social ansvar.

Til sidst må nævnes, at virksomheden er et samlingssted i byen med idrætshaller, kursusfaciliteter, svømmehal, værelsesudlejning og festlokaler. Der blev udvidet med fitnesscenter i januar 2019, hvor man kun forventede et par hundrede brugere, men nu har over 500 brugere. Ligeledes har hallen udvidet med café 1.11.2019, der også tegner til at være en succes fra starten af.