Forskellige i Fællesskab og organisatorisk medlemskab

Børn og unge i Viborg Kommune skal have lys i øjnene og mestre eget liv!

Det er både vores vision OG vores fælles kerneopgave i Børn & Unge, og dermed det formål, som alle medarbejdere og ledere i Børn & Unge stræber efter at bidrage til hver eneste dag - uanset fagligt ståsted og arbejdsplads.

Ingen kan lykkes alene. Vi er indbyrdes afhængige af hinandens indsatser og af, at alle bidrager proaktivt ind det forpligtende professionelle fællesskab om den fælles kerneopgave. Vi kalder det også organisatorisk medlemskab.

I efteråret 2022 holdt erhvervspsykolog Maja Loua Haslebo oplæg om det organisatoriske medlemskab på en fælles arbejdsmiljødag for alle arbejdsmiljøgrupperne i B&U. Tilgangen i det organisatoriske medlemskab ligger i forlængelse af vores samarbejdssyn og de forventninger til konkret adfærd, som står beskrevet i Forskellige i Fællesskab, samtidig med at forholdet mellem kerneopgave og værdigrundlag bliver lagt fast. Vi har på den baggrund valgt at arbejde videre med tilgangen i det organisatoriske medlemskab, som en operationalisering af Forskellige i Fællesskab.

At vi hele tiden har kerneopgaven, vores samarbejde og vores indbyrdes afhængighed i fokus er helt essentielt for at kunne lykkes med at skabe stærke fællesskaber som det bærende element for børnene og de unges trivsel og dannelse.

Konkret betyder det, at vi

• i vores professionelle arbejde først og fremmest har fokus på at styrke og udvikle fællesskaber frem for et individorienteret fokus
• i udvikling af praksis tager afsæt i vores 4 fælles syn og den konkrete kontekst.  

Vi vægter derved i Børn & Unge det tværfaglige samarbejde med lige så stor vægt som det fagfaglige, og vi er derfor også optagede af at styrke vores kompetencer og systematikker ind i det tværfaglige samarbejde.

Det kræver MOD, fordi vi i Børn & Unge tager vores ledelsesgrundlag og den omvendte kompetence alvorligt. Vi tror nemlig på, at vi skaber bedst sammenhæng for borgerne ved at uddelegere beslutningskompetence til de medarbejdere, der i det daglige har relationen til familien, men vi er også bevidste om, at der i det arbejde er behov for at stilladsere samarbejdet, beslutningsstrukturer og evnen til at gå og handle på hinandens vegne.

Det er en særlig faglighed, som vi i forskellige sammenhænge har gjort os erfaringer med i f.eks. Ellekonebakken og Samarbejdsmodellen om fravær og tabt arbejdsfortjeneste og en tilgang som vi fortsætter med at udvikle og understøtte i særligt komplekse sager i familieafdelingen og i boligområder i Houlkær og Karup/Kølvrå. En faglighed, som vi i de kommende år kommer til at have endnu mere fokus på.