Juridisk konsulentbistand

Til alle fagområder er der tilknyttet en jurist, som yder juridisk rådgivning og sparring til ledere og medarbejderne i Viborg Kommunes afdelinger og institutioner.

Reduktion i den juridiske konsulentbistand

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2024 og de deraf afledte budgetreduktioner på Kommunaldirektørens Område, er det besluttet at reducere i den juridiske konsulentbistand til direktørområderne. To jurister er fratrådt deres stillinger ved udgangen af oktober. Disse stillinger bliver ikke genbesat.

Dette vil få betydning for den fremtidige juridiske bistand, f.eks. i form af forlænget svartid, mere overordnede svar og desværre også afvisning af visse henvendelser. Vi vil naturligvis fortsat bestræbe os på at yde en kompetent juridisk betjening af den samlede organisation.

Det vil stadig være en god ide at sparre med kollegaer og bruge Karnov Kommune, inden der tages kontakt til juristen.

Opgaven

Juridisk Afdeling yder intern, juridisk rådgivning til ledere og medarbejdere i Viborg Kommunes afdelinger og institutioner. Rådgivningen omfatter dog ikke personaleretlige spørgsmål, hvilket varetages af Personale og Organisation.

Juridisk Afdeling tilbyder følgende ydelser:

  • Juridisk rådgivning og sparring med henblik på at understøtte fagområdets sagsbehandling og opgaveløsning
  • Deltagelse i projekter og forløb, der kræver juridisk bistand
  • Undervisning i juridiske emner