Abonnér
og dens undersider
Personaleaftaler
Julefrokostudvalget
Den årlige julefrokost arrangeres på skift af teams, logistik og stab. Julefrokosten finansieres via et bidrag fra biblioteket samt deltagernes egenbetaling.
Frugt-og kaffeordningen
Viborg Bibliotekerne har gratis frugt- og kaffeordning for alle ansatte. Frugtordningen er dog indstillet i ferieperioderne. Der leveres frugt direkte til Hovedbiblioteket hver mandag.
1. maj og Grundlovsdag
I forbindelse med at såvel kontoransatte som bibliotekarer og evt. øvrige AC’ere kun har krav på ½ fridag på 1. maj og 5. juni (Grundlovsdag) i henhold til overenskomsterne er der aftalt et fast personalegode vedr. betalt frihed på hele Grundlovsdag. Det er på et MEDudvalgsmøde besluttet, at Viborg Bibliotekerne lukker kl. 12 den 1. maj, og har lukket hele Grundlovsdag den 5. juni med betalt frihed for alle ansatte.
Fælles gavekasse
I Viborg Bibliotekerne er der oprettet en fælles gavekasse for alle ansatte. Aftalen betyder, at hver ansat betaler 100 kr. årligt til gavekassen, der bestyres af Anne Naur. Der gives gaver til runde fødselsdage fra 30 år og opefter, til barsel, afsked og jubilæum.