Pædagoguddannelsen

Fakta om Pædagoguddannelsen

Fakta om pædagoguddannelsen

Viborg kommune samarbejder med Via University College Campus Viborg omkring professionsuddannelsen pædagog. Hvis du vil søge ind på pædagoguddannelsen, skal du søge gennem www.optagelse.dk

I Viborg kommune kommer pædagogstuderende i praktik inden for dag, skole- og fritidsområderne samt social- og specialområderne.

I praktikperioderne har du både en vejleder på praktikstedet og en på uddannelsen. Begge to følger og vejleder dig gennem hele praktikperioden og der er et stort fokus på et professionelt læringsmiljø.

Viborg kommune modtager også NET studerende.

Pædagoguddannelsen tager 3½ år og veksler mellem teori og praktik, og der er fire praktikperioder.

Økonomi

  • Første praktikperiode er du berettiget til SU.
  • Anden og tredje praktikperiode er lønnede.
  • Fjerde praktikperiode er i forbindelse med bachelorprojektet, og du er berettiget til SU.

Pædagoguddannelsens opbygning

Du får et bredt kendskab til pædagogens grundfaglighed, og bliver samtidig specialist inden for dagtilbud-, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik. Du vælger specialisering efter første praktik.

  1. semester Pædagogens grundfaglighed
  2. semester Pædagogens grundfaglighed (incl. praktik 1)
  3. semester Pædagogens grundfaglighed (praktik 2 start)
  4. semester Specialiseringsdel (praktik 2 slut)
  5. semester Specialiseringsdel og valgmodul (praktik 3 start)
  6. semester Specialiseringsdel og valgmodul (praktik 3 slut)
  7. semester modul 12 og bachelorprojekt (incl. praktik 4)