Rådhusbetjentene

Rådhusbetjentene står for drift af rådhuset, udbedrer fejl og mangler, håndterer vores post, laver adgangskort, tømmer affald og meget andet. Alt styres fra deres kontor i stueetagen ved kerne 1.

Rådhusbetjentenes opgaver

Rådhusbetjentene kan du møde rundt i huset, når de er i gang med at løse følgende opgaver:

  • Udbedring af fejl og mangler og besvarelse af spørgsmål
    Se mere om dette på siden Indberet fejl og mangler i rådhuset og stil spørgsmål
  • Posthåndtering
  • Indkøb af kontorartikler og papir til rådhuset samt opfyldning af kontordepoterne i kernerne
  • Administration og produktion af adgangskort til medarbejdere
  • Drift og administration af de tekniske systemer i rådhuset
  • Reaktion på overfaldsalarmer
  • Tømning af affaldsøer og papircontainere
  • Flagning ved rådhuset

Posthåndtering

På alle hverdage henter rådhusbetjentene hver morgen post hos PostNord og sorterer det ud i dueslaget på deres kontor, hvor sekretariaterne for de enkelte direktørområder henter deres post.

Intern post, som er indsamlet på hver enkelt etage, fordeles ligeledes i dueslaget.

Som hovedregel sendes al udgående post som digital post. Der kan dog være behov for at printe og sende som almindelig papirpost, hvis der er tale om meget store forsendelser.

PostNord har 1-5 hverdage til at udbringe standardpost.

Post på lukkedage

Viborg Kommune har særlige lukkedage, hvor administrationen er lukket for personlig og telefonisk borgerbetjening. Rådhusbetjentene henter og grovsorterer posten om formiddagen. Kontakt rådhusbetjentene for nærmere oplysninger.

Se de særlige lukkedage på Viborg Kommunes hjemmeside.

Spørgsmål om håndtering af elektronisk post i forbindelse med de særlige lukkedage kan rettes til Stabs- og Byrådssekretariatet, Karina Branth Christensen, på mail kbchr@viborg.dk