Praktisk om rådhusets tjenestebiler

Se hvordan du booker en bil, hvor nøglerne hentes og afleveres, og hvad du gør, hvis noget går galt.

Book en bil i Outlook

Alle ansatte på rådhuset kan booke en tjenestebil. Vi har 14 biler - 11 elbiler, 2 hybridbiler og 1 dieselbil ("Bil 1-14, rådhuset"). Alle bilerne holder på den overdækkede parkeringsplads ud mod Prinsens Alle. 

Bilerne bookes i Concierge i Outlook. Vær dog opmærksom på, at medarbejderne i Teknik & Miljø i perioden 1. april til 1. oktober har fortrinsret til bil 14 pga. mange tilsynsopgaver.

Hvis samtlige 14 biler er optaget, kan du undtagelsesvis booke en af reservebilerne, "bil 16-20".

Der er rift om bilerne, kør derfor flere sammen og book kun en bil, hvis du har brug for den. Undgå at "spærre" for andre ved hurtigt at slette din reservation, hvis du alligevel ikke skal bruge bilen.

Overblik over ledige biler

Hvis du har behov for overblik over ledige biler, i forbindelse med planlægning af opgaver ud af huset, kan du bruge OnTime.

Første gang, du klikker, skal du trykke 'Avanceret' og ignorere advarslen. Dette er godkendt af IT.

Vigtigt, når du låner en bil

  • Tank bilen
    Sæt altid bilen til ladning efter brug. Hvis tanken er under halvt fuld, skal du tanke.
    Benzin og diesel skal tankes på brandstationen på Industrivej 3 i Viborg. Benzinkort er hæftet sammen med nøglen.
  • Returnér bilnøglen
    Husk at lægge bilnøglen tilbage i nøgleboksen, når du er færdig med at bruge bilen.
  • Ryd op
    Efterlad bilen, som du selv ønsker at modtage den!
    Tag affald med dig, og sørg for lettere rengøring (ryste måtten o.lign.)
    Bilerne vaskes og rengøres hver 2. lørdag i lige uger, men den løbende renholdelse skal du selv klare.
  • Rygning forbudt
    Rygning i bilerne er ikke tilladt.
  • Bilerne bor på rådhuset
    Du må ikke tage en bil hjem - den er kun beregnet til tjenestekørsel.
    Efter aftale med din leder kan en tjenestebil undtagelsesvis ”overnatte” ved din bopæl. Elbiler skal altid overnatte på rådhuset.
    Parker altid på den til tjenestebilen opmærkede parkeringsplads ved rådhuset.
    Læs mere under vilkår for brug af rådhusbiler.

Afhentning af bilnøgle

Bilnøgler hentes og afleveres i stillerummet over for rådhusbetjentene i stueetagen. Brug dit adgangskort til at låse skabet op.

Video: Sådan bruger du en elbil

Brugsanvisning til rådhusets elbiler

Kontakt