Kantinebestilling til møder

Bestilling af mødeforplejning hos rådhuskantinen foregår som en del af mødebookningen i Outlook. Din deadline for bestilling er kl. 10 dagen før mødet.

Bestil forplejning i rådhuskantinen til møder, receptioner, jubilæer og andre arrangementer

Kantinebestilling foregår som en del af mødebookningen i Outlook.

Denne vejledning beskriver, hvordan kantinebestilling foregår som integreret del af mødebookning i Outlook.

Vær opmærksom på, at antal mødedeltagere er korrekt.

Deadline for bestilling

Senest kl. 10 dagen før mødet.

OBS: Jule-frokosttallerken skal bestilles senest kl. 10 TO dage før mødet.

Er der tale om jubilæer/større arrangementer, se muligheder og fremgangsmåde på siden Receptioner og andre større arrangementer.

 

Levering i rådhuset

Kaffe, rundstykker, smørrebrød og kage kan serveres i mødelokalerne.
Lune retter og mad fra buffeten serveres ved et reserveret bord i rådhuskantinen.

 

Levering og afhentning uden for rådhuset

I bestillingssystemet kan du vælge levering og afhentning uden for rådhuset.

Bemærk: Rådhusbetjentene kører kun mellem kl. 8-9 og kl. 11-12, med afgang fra rådhuset tidligst kl. 8.00.

Priser

Inden for bygrænsen: 300 kr.
Uden for bygrænsen: 500 kr.

 

Hvad gør DU, og hvad gør rådhuskantinen ved mødeservering

  • Kantinepersonalet leverer den bestilte forplejning på en rullevogn til mødelokalet til det bestilte tidspunkt. 
    Der følger, af sikkerhedshensyn, ingen skarpe knive med ved mødebestillinger.
    Leveringsgebyr: 20 kr. pr. møde.
  • Mødearrangøren sørger selv for opdækning og afrydning efter mødet, så brugt service mv. stilles på rullevognen. Følg anvisningen, der ligger på rullebordet. Vognen hentes af kantinen.
    OBS: Rulleborde skal efterlades/opryddes efter anvisningen. Ryddes der ikke op i lokalet, sender kantinen en ekstraregning for afrydning på 20 kr. pr. mødedeltager.
    I videoen nedenfor kan du se, hvordan du gør. 
  • Rådhuskantinen kan tilbyde opdækning/afrydning før/efter mødet mod betaling af normalt leveringsgebyr på 20 kr. + et gebyr på 10 kr. pr. mødedeltager.
    Hvis der bestilles opdækning/afrydning, HUSK at reservere mindst 15 minutter før og efter mødet til kantinepersonalets opdækning og afrydning.

Video: Sådan rydder du op efter møder

Se denne video (uden lyd) og bliv helt skarp på, hvordan du rydder op efter møder efter anvisningen på rullebordene. Din indsats sikrer effektivt arbejde og godt arbejdsmiljø for kantinepersonalet. Har du forslag til, hvordan vi kan forbedre eller lette noget for brugerne, tøv ikke med at henvende dig til Christina Tollak.