Værktøjer til tværgående ledelse og samarbejde
Fælles værktøjer danner grundlag for ledelse af samarbejde på tværs om Sammenhængsmodellens mål.
Abonnér
og dens undersider
Værktøjer til samarbejde om Sammenhængsmodellens mål
Vi har samarbejdet med konsulenthuset LEAD om udvikling og afprøvning af fælles værktøjer og tilgange til tværgående samarbejde og ledelse.
Alle ledere i Viborg Kommune er automatisk medlem af en gruppe i Teams, som hedder Ledelse i Sammenhæng. Teams giver mulighed for at ledere i hele organisationen kan samarbejde og dele erfaringer om brug af værktøjerne, som også kan findes her på siden.
Broer og barrierer
Materialer broer og barrierer
Kortlægning af broer og barrierer for tværgående samarbejde er en god start på en dialog om muligheder og vilkår for samarbejde om fælles løsninger.
Borger- og brugerrejser
Materialer borger- brugerrejse
Borgeren i centrum er omdrejningspunktet for Sammenhængsmodellen. Borger- brugerrejser er et værktøj til at blive klogere på borgerens eller brugerens behov i mødet med Viborg Kommune.
Kurs, koordinering og commitment
Materialer Kurs, Koordinering og Commitment
Kurs, koordinering og commitment er særlig anvendelig, når du skal styrke det tværgående samarbejde. Du kan anvende dette værktøj, når du ønsker at arbejde med ledelse som noget der ”skabes” i fællesskab gennem arbejde med fælles opgaveforståelse, koordinering og dedikation.
Sprintlaboratoriet
Materialer sprintlaboratoriet
I sprintlaboratoriet samarbejder vi om nye løsninger og muligheder inspireret af den agile metode. Her er fokus på at udvikle og afprøve løsninger i et kort og koncentreret forløb. I Viborg Kommune har vi tre forskellige modeller for sprintforløb; SamLab, MiniLab og DigiLab. MiniLab eller MiniSprint er velegnet til at udforske og finde fælles løsninger på borgernære problemstillinger, som går på tværs af fagligheder og flere dele af organisationen.
På TVÆRS-modellen
På TVÆRS-modellen er et 'diagnosticeringsværktøj' udviklet af Delendorff Advisory . Værktøjet kan bruges til at tage temperaturen på det tværgående samarbejde, facilitere konstruktiv dialog og anvise forslag til fælles handling, der øger effektiviteten af jeres samarbejde og jeres fælles evne til at nå i mål.