Sammen om Fritidsjob

Unge fra hele Viborg Kommune skal kunne få et fritidsjob, styrke deres livskompetencer og bryde med en eventuel negativ social arv.

Sammen om Fritidsjob er en indsats, hvor Viborg Kommune, Viborg Ungdomsskole, Jobcenter Viborg, Cabi og virksomheder i Viborg Kommune arbejder fokuseret på at hjælpe unge godt på vej til voksenlivet. Det sker i perioden 2022-2024 med henblik for at implementere indsatsen.

Sammen om fritidsjob er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,1 millioner kroner og henvender sig til unge, som gerne vil søge et fritidsjob, men som har brug for en let hånd i ryggen i processen.

Initiativerne i indsatsen udvikles og drives af Lise Hjorth Hansen og Mona Fladstrand. Lise er fritidsjobkonsulent i virksomhedsservice, og Mona er fritidsjobvejleder på Viborg Ungdomsskole. Sammen klæder de virksomheder og unge på til at tage imod hinanden på arbejdsmarkedet. Det gøres gennem flere initiativer som fx:

  • Åben vejledning / ansøgningsworkshop hver tirsdag på ungdomsskolen fra 13.00 - 16.00.
  • Ansøgningsworkshops for elever i målgruppen på folkeskoler og ungdomsuddannelser i kommunen.
  • Netværk for fritidsjobambassadører fra skoler, klubber og boligsociale områder i kommunen.
  • Samarbejde med uddannelsesvejledere om unge, der har brug for et fritidsjob pga. afbrudt skolegang.
  • Inspirationsoplæg for unge og forældre - Fritidsjob betyder noget!
  • Virksomhedsbesøg med fokus på fritidsjob.
  • Skabelse af kommunale fritidsjob.
  • To årlige fritidsjobmesser.
  • Pop-up jobdating for virksomheder og unge i målgruppen på udkig efter fritidsjob.
  • Samarbejde med teams i jobcenteret om forældreinvolvering.

Har du som medarbejder unge i målgruppen – eller arbejder du med forældre med børn i målgruppen – må du meget gerne kontakte Lise eller Mona eller oplyse om Åben Vejledning om tirsdagen på ungdomsskolen. Så sørger vi for at støtte og styrke dem i at søge fritidsjob.

Lise Hjorth Hansen, fritidsjobkonsulent og Mona Fladstrand, fritidsjobvejleder

Lise (tv) har fokus på samarbejdet med virksomheder, og Mona (th) har fokus på de unge.

Kontaktpersoner

Har du brug for sparring eller en snak om indsatsen, har Lise og Mona en særlig rolle. De vil nemlig arbejde målrettet med at få flere unge i fritidsjob igennem de næste 3 år.

Kontakt

Lise Hjorth Hansen, fritidsjobkonsulent
Mail: lihh@jobcenterviborg.dk
Tlf. 87 87 47 16

Mona Fladstrand Sørensen, fritidsjobvejleder
Mail: msoer@viborg.dk
Tlf. 21 59 79 92